Nyheder

Storstilet indsats for partnerskaber og vækst i Mellemøsten og Nordafrika

DAPPs nye partnere samlet på dagen for lanceringen af programmets nye fase. Foto: Sara Galbiati
DAPPs nye partnere samlet på dagen for lanceringen af programmets nye fase. Foto: Sara Galbiati

Udenrigsminister Anders Samuelsen, en kendt skuespiller og direktøren for udviklingspolitik var torsdag med til at fejre lanceringen af den nye fase af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram i København.

Solen skinnede, og smilene sad løst på de mange fremmødtes læber, da Udenrigsministeriet torsdag lancerede den nye fase af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP, der løber fra 2017 til 2021.

Udenrigsminister Anders Samuelsen understregede i dagens anledning vigtigheden af det kommende arbejde i Mellemøst- og Nordafrikaregionen, MENA. Et arbejde, der er afsat 1 milliard kroner til at løfte.

Det handler om at arbejde med og ikke kun for unge. Inddragelse er nøgleordet, og det er et styrende princip i vores nye udviklingsstrategi. Samtidig er det overordnet et definerende træk ved DAPP. Essensen af partnerskabsfilosofien bygger på inddragelse,”aktiviteter” udenrigsminister Anders Samuelsen

’Den nye fase står på skuldrene af de mange gode erfaringer, vi sammen har skabt gennem årene. Programmets kerne er uændret: Partnerskabstilgangen er fortsat udgangspunktet for vores

Tidligere har arbejdet foregået i syv lande. Under den nye fase af DAPP bliver indsatsen koncentreret til fire lande; Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien.

Et tværgående fokus er unge

”Det handler om at arbejde med og ikke kun for unge. Inddragelse er nøgleordet, og det er et styrende princip i vores nye udviklingsstrategi. Samtidig er det overordnet et definerende træk ved DAPP. Essensen af partnerskabsfilosofien bygger på inddragelse,” sagde ministeren og tilføjede:

”Problemerne i MENA-regionen er mange, og man kan have pessimistiske tanker om fremtiden. Men fremtiden er de unges.”

Direktør for udviklingspolitik i Udenrigsministeriet, Martin Bille Hermann fremhævede også det tværgående fokusområde i sin tale, da han bød velkommen fra podiet i det asfalterede gade-idrætshus på Enghavevej i Københavns sydvest-kvarter, hvor lanceringen fandt sted.

”Omgivet af asfalt og graffiti befinder vi os i et rum, der til dagligt tiltrækker unge mennesker. Og det er netop unge mennesker, der står øverst på dagsordenen i DAPP og i den nye udviklingspolitiske strategi”, sagde Martin Bille Hermann fra talerstolen, som var placeret foran en gavl udsmykket med et mange meter langt og bredt, sort/hvidt graffitimaleri med teksten ’Galactic Slackers’.

Kvinder er også et tværgående element i den nye fase.

”Ligestilling og muligheder for unge er nemlig nøgleaspekter for demokrati”, uddybede direktøren for udviklingspolitik.

Udenrigsminister Anders Samuelsen lagde vægt på, at det kommende arbejde i høj grad skal skabe økonomiske muligheder i MENA-regionen:

Vi giver entreprenører mulighed for at opbygge deres egen start-up-virksomhed i Tunesien. Vi vil opdyrke unge talenter i Jordan med potentiale inden for vækstprægede brancher. Vi vil hjælpe forretningsorienterede kvinder i Marokko til at slå dørene ind i en mandsdomineret erhvervssektor. De mange forskellige tiltag skal bidrage til at give de rette betingelser for vækst og fremgang for fokuslandene.”

”DAPP har været og vil fortsat være et vigtigt instrument for dansk udenrigspolitik i MENA-regionen. Jeg glæder mig meget til at se programmet udfolde sig de næste fem år,” sluttede udenrigsministeren.

Da det uforståelige blev forståeligt

En af dem der har været vidne til, hvilken forskel DAPP-partnernes arbejde kan gøre, er skuespiller Thure Lindhardt. Som ambassadør for DIGNITY har han for nyligt været på en rejse til Tunesien. Der mødte han en gruppe tortur-overlevere, og de professionelle, der hjalp dem med at komme videre med deres liv blandt andet ved hjælp af samtaler.

”Det er en meget langsommelig proces, for man kan jo ikke bare sige, ’nu skal du åbne op og fortælle alt’. Jeg oplevede, at de var simpelthen så fintfølende og professionelle. Det var meget, meget inspirerende,” fortalte Thure Lindhardt.

Under mødet med overlevende torturofre, gik det op for ham, hvor meget det betyder, at man kan tale om det, der er hændt dem.

”Det eneste, som skam ikke kan tåle, er at blive talt om. Skam vil gerne skjules, og der er så meget skamfuldhed forbundet med torturofre, men det eneste, det ikke kan tåle, er altså at blive talt om og talt til. Så de talte og talte og talte. Det var nærmest smukt at være vidne til.”

Visionen med Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram er at lægge grundstenene til demokratisering, stabilitet og velstand i Mellemøsten og Nordafrika. Værdier som menneskerettigheder, ligestilling og værdighed er gennemgående i programmet de kommende fem år.

 Indsatsområder under den nye fase af DAPP

Baseret på efterspørgsel i regionen består Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram fra 2017 af seks indsatsområder under to hovedtemaer:

God regeringsførelse

  • Menneskerettigheder
  • Ligestilling
  • Frie medier

Økonomiske muligheder

  • Arbejdsmarked og social dialog
  • Deltagelse og jobskabelse for unge
  • Entreprenørskab og adgang til lån


DAPPs nye danske partnere: 

  • Menneskerettigheder (40 millioner kroner årligt i fem år): Konsortium bestående af DIGNITY, Institut for Menneskerettigheder, Euromed, EMHRF og Danmission.
  • Ligestilling (25 millioner kroner årligt i fem år): KVINFO med underleverandører (Kvinderådet, Danner, LGBT, Sex og Samfund)
  • Medier (25 millioner kroner årligt i fem år): International Media Support
  • Arbejdsmarked (15 millioner kroner årligt i fem år): Konsortium bestående af Ulandssekretariatet og Dansk Industri
  • Unge og jobskabelse (35 millioner kroner årligt i fem år): Oxfam/Ibis