Det Arabiske Initiativs nyhedsbrev

DET ARABISKE INITIATIV                نشرة المبادرة العربية

NYHEDER
>> MEDIER
>> FORSKNING
>> KVINDER
>> KULTUR
>> MENNESKERETTIGHEDER
>> UNGDOM
>> DIALOG

NYT FRA
>> UDENRIGSMINISTERIET
>> FONDE OG PULJER

>> TEMA
>> DEBAT
>> ARRANGEMENTER
>> KALENDER
>> STILLINGER
>> NYHEDSBREV-ARKIV
- KULTUR -

Ny formand og bestyrelse til Center for Kultur og Udvikling


Elsebeth Gerner Nielsen.
Udviklingsminister Christian Friis Bach har udnævnt en ny bestyrelse for Center for Kultur og Udvikling (CKU) for en fireårig periode fra 1. januar 2012. Elsebeth Gerner Nielsen overtager formandsposten.

Den nye bestyrelse består af: Elsebeth Gerner Nielsen (formand), rektor for Designskolen Kolding. Hans Henrik Holm, professor ved Journalisthøjskolen. Mette Holst, direktør for Parkinsonforeningen. Vibeke Tuxen, formand for Projektrådgivningen. Sanne Kofod Olsen, direktør for Museet for Samtidskunst. Anders Jerichow, senior korrespondent, Politiken. Klavs A. Holm (observatør), chef for Center for Public Diplomacy, Udenrigsministeriet.

Bestyrelsen får hermed tre nye medlemmer; Sanne Kofod Olsen, Anders Jerichow og formanden Elsebeth Gerner Nielsen, rektor for Designskolen Kolding.

Elsebeth Gerner Nielsen kender Centerets arbejde indefra, idet hun netop er kommet tilbage fra Ghana efter et længere studieophold sammen med 62 studerende fra Designskolen Kolding. I Ghana har skolen samarbejdet med universitetet i Kumasi om designs bidrag til løsning af Ghanas miljømæssige problemer. Projektet er støttet af CKU´s kulturprogram for Ghana.

”Billedet af Udviklingslandene er ofte præget af nød og elendighed, men Udviklingslandene er også åndelig og kulturel rigdom. Jeg glæder mig derfor til at være med til at nuancere det generelle billede gennem CKU”, siger Elsebeth Gerner Nielsen, som understreger vigtigheden af at se udviklingslandenes kulturer som løftestang for innovation og udvikling, således at flere mennesker kan komme til at stå på egne ben.

Den nye bestyrelse træder til i en periode, hvor Centret er i en rivende udvikling, og på trods af en uændret bevilling siden Centrets etablering, nu har flere programlande, et nyt undervisningsprogram, et permanent festival sekretariat og et stigende antal løbende aktiviteter. CKU har blandt andet en fornyelse af centerets Mellemøstprogram liggende til godkendelse i Danidas programkomite.

Januar 2012
Nyhedsbrevet hostes og udgives af Center for Kultur og Udvikling - Design Joachim Svane