Det Arabiske Initiativs nyhedsbrev

DET ARABISKE INITIATIV                 نشرة المبادرة العربية

NYHEDER
>> MEDIER
>> FORSKNING
>> KVINDER
>> KULTUR
>> MENNESKERETTIGHEDER
>> UNGDOM
>> DIALOG

NYT FRA
>> UDENRIGSMINISTERIET
>> FONDE OG PULJER

>> TEMA
>> DEBAT
>> ARRANGEMENTER
>> KALENDER
>> STILLINGER
>> NYHEDSBREV-ARKIV
- UNGDOM -

Ambassadører sætter fokus på køn



Mellemøsten er en region med store forskelle, socialt, religiøst og økonomisk. Alligevel deler landene den lighed, at kvinder ikke har de samme rettigheder og muligheder som mænd. Med en ny tilgang giver Mellemfolkeligt Samvirke (MS) deres bidrag til at bryde med stereotype forestillinger mellem unge mænd og kvinder i regionen.

Nana Sulger Bûel, Kommunikations assistent, Jordan
Den senere tids opstand i Mellemøsten og Nordafrika (MENA) giver fornyet håb om, at kvinders rettigheder og muligheder forbedres. Det giver organisationer åbninger til at tage fat på problemet og arbejde på at ændre landenes kønspolitikker. MS har implementeret en specifik kønsstrategi i deres arbejde med unge i MENA og fokuserer nu på at udvikle nye måder at arbejde med køn på.

Fokus er på netværk af såkaldte køns-ambassadører, der skal organisere workshops, kampagner og påvirke beslutningstagere indenfor køns-spørgsmål. Ideen er, at MS tilbyder træning og støtte til centrale personer i regionens civil samfundsorganisationer, så de får kapaciteten til at arbejde målrettet med unge omkring køn i deres egne organisationer og lokalsamfund.

MS arbejder specifikt med unge i området for at give dem bedre muligheder for at skabe positiv udvikling i deres samfund. Ungdommen i MENA har vist sig at indeholde en stor drift mod forandring, og unge kvinder har bidraget betydeligt til kravet om systemskifte i regionen.

De fleste unge i MENA er dog stadig stærkt afhængige af deres familier i de fleste aspekter af livet, økonomisk, socialt og ved beslutningsprocesser. Det betyder, at mange unge i høj grad ikke tager del i reformarbejde og derved ikke bidrager til forandringen i samfundet. Unge kvinder ligger i særlig grad under for sociale sanktioner og det er vigtigt at arbejde specifikt på at få kvinder involveret i det offentlige liv, hvis de skal få muligheden for større indflydelse.

Stereotype kønsroller er indlejret i samfundet og familien, og giver kvinder i Mellemøsten andenrangs status, hvilket fratager dem samme frihed til at deltage på arbejdsmarkedet og i det politiske liv. Mange unge arver et konservativt syn på køn, hvilket viderefører uligheden. Derfor er det netop så vigtigt, at unge bliver mødt af alternativer til de traditionelle kønsroller.

Med et specifikt fokus på køn skal ambassadørerne sikre, at unge kvinder bliver inkluderet i det offentlige liv og sætte dem i stand til at begå sig i samfundet på lige fod med mænd.

Marts 2012
Nyhedsbrevet hostes og udgives af Center for Kultur og Udvikling - Design Joachim Svane